Projektets opbygning

Projektet består af 5 hovedkomponenter. Hver komponent kan bestå af ét eller flere delprojekter. I det følgende afsnit gennemgås komponenterne og deres sammenhæng. Desuden gives en kortfattet gennemgang af delprojekterne. Detaljeret gennemgang af delprojekterne findes i appendiks 1. I Tabel 1 på næste side er de enkelte delprojekter listet.

Projektets 5 komponenter:

  • Screening: National og international opsamling af erfaring og viden til opstilling af centrale og væsentlige problemstillinger
  • Forvaltningskatalog: Erfaringsopsamling og dokumentation af mulige foranstaltninger til reduktion af de negative effekter af forstyrrelse
  • Statusundersøgelse: Undersøgelse og dokumentation af omfang og betydning af friluftslivets forstyrrelse af naturen – og friluftslivet selv
  • Effektundersøgelse: Afprøvning af udvalgte foranstaltningers konkrete effekt over tid i forhold til forskellige typer forstyrrelse
  • Samlede effekter: Evaluering af forvaltningskatalog, vurdering af effekt af ændret besøgsadfærd ved opstilling af scenarier samt redegørelse for friluftslivets samlede påvirkning af naturen

Opbygning

 Figur 1: Projektets opbygning i komponenter og delprojekter.

Følgende delprojekter indgår i projektet.

Tabel 1: Projektets delprojekter.

Nr.

Kort navn (anvendt i budget)

Fuldt navn

1

Screening, biodiversitet

Screening af litteratur i forbindelse med udpegning af biodiversitetsindikatorer

2

Screening, friluftsliv

Screening af problemstillinger i forbindelse med forstyrrelse af friluftslivet

3

Forvaltningskatalog

Katalog over naturforvaltningsmetoder

4

Statusundersøgelse, biodiversitet

Statusopgørelse over biodiversitet

5

Statusundersøgelse, friluftsliv

Besøgendes oplevelse af forstyrrelse: On-site interviewundersøgelse (Statusstudie)

6

Effektstudie, biodiversitet, forvaltning

Effektstudier på biodiversitet

7

Effektstudie, biodiversitet, forstyrrelse

Forstyrrelseseffekter på rovfugle

8

Effektstudie, friluftsliv, forvaltning

Besøgendes oplevelse af forstyrrelse: On-site interview undersøgelse (Effektstudie).

9

Effektstudie, friluftsliv, slitage

Slitage af naturgrundlaget udenfor stier i naturen

10

Scenarier

Scenarier for friluftslivets påvirkning af naturen

11

Evaluering af forvaltningskatalog

Evaluering af naturforvaltningsmetoder

12

Samlet vurdering og guidelines

Samlet vurdering af friluftslivets påvirkning af naturen og mulige forvaltningsmæssige tiltag

Screening

Målet med screeningen er at opstille en bruttoliste over problemstillinger, målemetoder og indikatorer til anvendelse i de senere status- og effektstudier. Således opstilles f.eks. lister over særligt følsomme arter, typer af rekreative aktivitetsgrupper, typer af forstyrrelse osv. Screeningen – der i høj grad tager sit udgangspunkt i den viden og erfaring der allerede findes hos Skov & Landskab og DMU – foretages desuden ved litteraturstudie (Tind og Agger 2003, Manning1999, Watson et al. 2000) og i forbindelse med det først afholdte ’interessent-seminar’.

En væsentlig del af screeningen er allerede foretaget i forbindelse med formulering af delprojektbeskrivelserne for statusundersøgelserne (se nedenfor). Delprojekterne 1 og 2, der knytter sig til komponenten er derfor relative små af omfang.

På baggrund af screeningen udvælges/justeres valget af de lokaliteter, problemstillinger, metoder og indikatorer der skal indgå i statusundersøgelsen

Forvaltningskatalog

Forvaltningskataloget er en systematiseret opstilling af de forvaltningsmæssige tiltag til afværgning af effekter af forstyrrelse af naturen – og friluftslivet selv, der p.t. er kendte (delprojekt 3). Kataloget sigter mod danske forhold men inddrager naturligvis også – så vidt det er relevant – international viden. En væsentlig del af undersøgelsen er et ’interressentseminar’ hvor praktikere og forskere kan udveksle erfaringer og viden om problemstillinger og anvendte forvaltningsmetoder.

Katalogets hovedindhold vil være en gennemgang af mulige forvaltningsstrategier/-metoder:

1) Fysisk landskabsforvaltning (f.eks. stiforløb).

2) Begrænsning af besøg (f.eks. begrænsning i antal besøgende i bestemte områder).

3) Regulering/zonering (f.eks. begrænsning/udvidelse af visse aktiviteter – hunde i snor/hundeskove).

4) Sanktioner (f.eks. trussel om bøder).

5) Uddannelse/information (f.eks. ”codes of conduct”).

Ud fra forvaltningskataloget udvælges de konkrete foranstaltninger der skal undersøges i effektstudierne.

Statusundersøgelse

Målet med undersøgelsen er at vurdere graden af forstyrrelse på natur og besøgende samt at udvælge særlige problemstillinger til effektstudier af afværgeforanstaltninger, ændringer i adgangsforhold mm. Statusundersøgelsen foretager relativt omfattende undersøgelser på en række lokaliteter, primært inden for hovedundersøgelsesområdet – Nationalpark Mols Bjerge. Desuden inddrages lokaliteter med større bymæssig påvirkning – f.eks. Rude Skov eller Harreskoven (se evt. ansøgningens afsnit 4 ang. områdevalg).

Den grundlæggende undersøgelse af friluftslivets påvirkning af dyr og planter tager sit udgangspunkt i udlæg af en række 100x100 m plot inden for undersøgelsesområdet (delprojekt 4). Plottene lægges ud så de er repræsentative i forhold til forskellige habitattyper og grader af forstyrrelse. Inden for plottene registreres og analyseres forekomst af en række forskellige dyre- og plantearter. I forbindelse med plottene registreres også graden af forstyrrelse og en række faktorer relateret til landskabsstruktur og topografi. På baggrund af de indsamlede data analyseres sammenhængen mellem landskabs og habitatfaktorer, forstyrrelse og biodiversitet.

Undersøgelse af de besøgendes adfærdsmønstre, oplevelse af forstyrrelse, attitude i forhold til mødet med andre (typer) besøgende og oplevelse af dyrelivet foretages ved on-site interviews (delprojekt 5). Som en del af et traditionelt, struktureret spørgeskema, omfatter studiet indtegning af de besøgendes rute på et topografisk kort (Koch 1984) og en ’conjoint stated preference’ undersøgelse (Goosen and Langers 1999 og Kemperman et al. 2000) hvor holdning til alternative rutevalg undersøges i forhold til bl.a. mødet med forskellige andre besøgende. Sideløbende med interviewundersøgelsen foretages tællinger af antal besøgende, der passerer væsentlige indgangsveje til de undersøgte områder. Disse tællinger foretages vha. automatiske permanente tællestationer. Interviewene gennemføres på et antal kampagne-dage i løbet af projektets første år. Ud over at give vigtig generel viden om besøgendes adfærd og oplevelser vil statusundersøgelsen også fungere som input af parametre til den agent-baserede model for besøgendes og dyrs adfærd, udført som en del af projekt 2, under den sideløbende forskningspakke ’Vildt & Landskab’.

På baggrund af statusundersøgelserne for besøgende og biodiversitet udvælges de lokaliteter, problemstillinger, metoder og indikatorer der skal indgå i effektundersøgelsen. De lokaliteter der udvælges til effektundersøgelserne skal være fælles for de undersøgelser der knytter sig til effekter på flora/fauna og de der knytter sig til de besøgende.

Effektundersøgelse

I effektundersøgelsen, der løber over 3 år (inklusiv ’statusåret’), afprøves effekten af en række forvaltningsmæssige tiltag, udvalgt på baggrund af forvaltningskataloget og statusundersøgelsen. Der kan f.eks. være tale om ændringer i stiforløb, lukning/åbning af dele af naturområder og ændringer i tilgængelig informationsmateriale. Udvalget af tiltag og deres konkrete implementering skal ske i samarbejde med den lokale forvaltning, typisk skovdistriktet.[1] Undersøgelsen vil være en delmængde af de lokaliteter, problemstillinger, metoder og indikatorer der indgår i statusundersøgelsen. Således kan dele af registreringerne i statusudersøgelsen indgå som data for først år i effektundersøgelsen. Hovedparten af de udvalgte lokaliteter vil være fælles for flora/fauna- og friluftslivsundersøgelserne.

Statusundersøgelsen af forstyrrelse af dyre- og planteliv følges op af undersøgelser af effekter af forvaltningstiltag (delprojekt 6) under anvendelse af tilsvarende metoder som dem der blev anvendt i delprojekt 4. I projektet vil der blive inddraget kontrollerede forstyrrelser af småfugle i levende hegn. I den forbindelse tilsigtes en relation til ’Spor i Landskabet’.

Desuden foretages en national undersøgelse af sammenhæng mellem forstyrrelse og tilstedeværelse hhv. ynglehyppighed for en række ynglende rovfuglearter (delprojekt 7). En sådan opgørelse over habitat- og forstyrrelsesmæssige variabler på nuværende ynglelokaliteter ville kunne anvendes i en vurdering af f.eks. nuværende og fremtidige nationalparkers potentiale som ynglelokaliteter for sjældne og truede arter af rovfugle.

Undersøgelse af de besøgendes adfærdsmønstre og holdninger (delprojekt 8) foretages, som i statusundersøgelsen, ved en interviewundersøgelse, hvor der lægges mest vægt på spørgsmål i relation til oplevelse af besøgstryk, holdninger til ændringer i adgangsforhold, oplevelse af dyreliv mm. Den endelige udvælgelse af spørgsmål foretages på baggrund af statusundersøgelsen samt viden indhentet gennem interessent-seminaret.

I projektet vil der blive gennemført et slitageforsøg (delprojekt 9), hvor graden af slitage af naturgrundlaget uden for det eksisterende stisystem i forskellige naturtyper, ved forskellige besøgstyper og besøgsintensiteter undersøges. Slitageforsøget gennemføres ikke nødvendigvis på samme lokalitet som de øvrige undersøgelser. Slitageforsøget giver mulighed for at opstille ’et katalog’ over hvor hurtigt der dannes uformelle stier ved forskellige anvendelser samt hvor hurtigt naturgrundlaget regenereres efter passage er ophørt. Desuden vil resultaterne kunne anvendes til vurdering af dannelse af uformelle stier i forbindelse med den agent-baserede model for besøgendes og dyrs adfærd, udført som en del af projekt 2, under den sideløbende forskningspakke ’Vildt & Landskab’.

Samlede effekter

På baggrund af effektundersøgelsen foretages en evaluering af udvalgte forvaltningsmæssige tiltag (delprojekt 6-9). I evalueringen vil effekten i form af ændringer af forstyrrelsesgrad blive sammenholdt med de relative omkostninger ved tiltagenes etablering og drift.

Ud fra effektstudierne og under anvendelse af den agent-baserede model for besøgendes og dyrs adfærd, udført som en del af projekt 2, under forskningspakken ’Vildt & Landskab’, opstilles en række scenarier til anskueliggørelse af effekten af ændringer i adgangsforhold og andre forvaltningsmæssige tiltag samt effekten af et ændret besøgstryk (delprojekt 10).

Resultaterne fra evalueringen af forvaltningstiltagene (delprojekt 11) og de opstillede scenarier (delprojekt 10) præsenteres på et ’interessent-seminar’. På denne baggrund fremstilles en oversigtlig dokumentation af samlede effekter af friluftslivets effekt på Danmarks Natur (delprojekt 12). Dokumentationen formidles som ’best-practise-guidelines’ der, med udgangspunkt i givne naturtyper og problemstillinger i relation til forstyrrelse, kan give en oversigt over mulige foranstaltninger, herunder deres relative omkostninger og effekt.

 



[1] Udgifter i forbindelse med implementering af konkrete forvaltningstiltag betragtes ikke som  en del af nærværende projektansøgning.

af HansSidst opdateret 06/06 2006 08:48