Introduktion


Rekreative aktiviteter i naturen er en væsentlig del af den samlede livskvalitet for den danske befolkning. Således oplyser 96 % af befolkningen at de kommer i naturen mindst én gang om året (Jensen 1998). Dog kan de rekreative aktiviteter i forskellig grad indebære en forstyrrelse af netop den natur, som er en afgørende forudsætning for værdien af naturoplevelserne. Forstyrrelse kan dermed betragtes både som en social og en biologisk problemstilling (se f.eks. Watson, et al. 2000).

 Det rekreative pres på natur er stigende. Inden for de sidste 20 år er den danske befolknings brug af skovene steget med op mod 25 % (Jensen og Koch 1997). Tilsvarende tendenser observeres også i andre lande, se f.eks. Cole (1996), Liddle (1997), Arnberger, et al. (2002) og Eagles (2004). Det stigende pres skyldes bl.a. befolkningens stigende interesse for naturoplevelser, stigende mobilitet, behov for at ’stresse’ af i forhold til et hektisk arbejdsliv, den generelle befolkningstilvækst, den stigende opmærksomhed på friluftslivets mulige sundheds- og motionseffekt, samt et øget udbud af aktivitetsmuligheder.

 I de seneste år er forholdene for Danmarks natur forbedret på nogle punkter – bl.a. på grund af en større bevågenhed i forhold til naturbeskyttelsen, mens de på andre punkter stadig er udsat for forringelser (se eksempelvis Wilhjelm-udvalgets rapport (2001)). Da befolkningens interesse og muligheder for benyttelse er en klar forudsætning for den fremtidige bevarelse af Danmarks natur er der et stort - og voksende - behov for viden, dels omkring friluftslivet påvirkninger af naturen, og dels omkring de forvaltningsmæssige muligheder for at reducere størrelsen af disse påvirkninger. Det er derfor nødvendigt at undersøge, dokumentere og diskutere balancen mellem rekreative aktiviteter og beskyttelse af naturgrundlaget løbende – som det eksempelvis var tilfældet i forbindelse med ’Adgangsudvalgets’ arbejde (Adgangsudvalget 2001).

 Manglen på viden om friluftslivets effekt på naturen – specielt hvad angår de ’almindelige skov- og naturbesøg’ - og dermed de rekreative muligheder er dokumenteret af Tind og Agger (2003). Der er behov for gennemgang og diskussion af mulige forvaltningsmæssige tiltag til afværgning af eventuelle negative effekter af friluftslivet. Samtidigt er der behov for systematisk opsamling af viden om virkningen af informationsmateriale, oplysning mm. Således mangler der både opsamling af de erfaringer der allerede findes blandt praktikere og i litteraturen (se f.eks. Bell 1997), samt konkret afprøvning af effekten af foranstaltningerne i naturen. Der er en forventning om, at der i fremtiden vil blive et bredere spektrum af muligheder for forvaltningsmæssigt at imødegå eventuelle problemer relateret til et øget besøgspres på naturen – bl.a. i forbindelse med oprettelse af nationalparker og ’Spor i Landskabet’.

 Friluftsrådet har 1. marts 2004 udbudt programmet ”Feltundersøgelse over effekter af friluftsaktiviteter på naturen i Danmark”. Dette initiativ bygger bl.a. på rapporten ”Friluftslivets effekter på naturen i Danmark”, udført ved Roskilde Universitetscenter (Tind & Agger 2003). I følge udbudsmaterialet ønskes et projekt, der kan klarlægge og sammenligne friluftslivets effekter på naturen i et specifikt område ved forskellige grader af adgang.

Specifikt ønskes en undersøgelse af effekterne af friluftsliv ved:

  •  adgangsforhold som er lempede i forhold til naturbeskyttelsesloven
  • adgangsforhold, hvor der gennem forvaltningsmæssige tiltag tages hensyn til særlige naturværdier som f.eks. truede arter eller naturtyper
  • adgangsforhold, hvor der gennem forvaltningsmæssige tiltag tages hensyn til specifikke friluftsaktiviteters indbyrdes modsætninger og potentielle konflikter
  • at der særligt redegøres for anvendelsen af ”bløde” forvaltningsmetoder som f.eks. henstillinger og oplysning til publikum, samt omlægning af færdsel mm.
  • endelig ønskes det, at projektet munder ud i et katalog over naturforvaltningsmetoder i relation til friluftsliv og dets effekt på naturen.

 De mange problemstillinger omkring friluftslivets effekter på naturen, på såvel land som i de kystnære områder, som der er behov for at få belyst, vil ikke alle kunne dækkes under de givne økonomiske og tidsmæssige vilkår. Derfor har det været nødvendigt under udformningen af dette projekt at foretage nogle prioriteringer. En del af de fravalgte problemstillinger dækkes dog af igangværende projekter på de involverede institutioner, hvilket således giver anledning til en synergieffekt. F.eks. har Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) igangværende projekter om effekterne af jagt og forstyrrelse på vand- og engfuglebestande. Endvidere indgår både Mols Bjerge og mange potentielle bynære skovområder i Skov & Landskabs friluftsundersøgelser, hvilket forventes at give mulighed for en vis national opskalering, og endelig vil der som et led i den sideløbende forskningspakke ’Vildt & Landskab’[1], blive indledt undersøgelser af forstyrrelsers effekter på vildtbestande i 2005, i et samarbejde mellem DMU og Skov & Landskab. Nærmere redegørelser for forholdet mellem de undersøgelser, der vil skulle udføres i nærværende projektforslag, og dem, der skal udføres i ’Vildt & Landskab’, er givet nedenfor.

 Nærværende ansøgning bygger på Skov & Landskabs og DMUs brede ekspertise og lange erfaring inden for henholdsvis friluftslivsforskning og biodiversitetsforskning (se bl.a. Koch 1978, 1980 og 1984, Koch og Canger 1986, Jensen, 1997, 1998, 1999, Koch og Jensen 1988, Jensen og Koch 1997, Kaae, et al. 1998, Skov-Petersen 2002 og 2004, Madsen et al. 2001, Odderskær et al. 2004, Olesen et al. 1998, Skov et al. 2003, Søgaard et al. 2003). Det beskrevne projekt foreslås primært gennemført i Nationalpark Mols Bjerge suppleret med et antal bynære områder og skove (f.eks. Rude Skov).

 I forbindelse med udarbejdelsen af denne ansøgning er der i forhold til de mere konkrete forslag i rapporten af Tind & Agger (2003) foretaget følgende overvejelser og beslutninger:

 Forstyrrelsesfri kerneområder på land: Oprettelse af såkaldte 'Jagt- og forstyrrelsesfrie kerneområder' på landjorden vil kræve nye og indgående overvejelser, før det kan vurderes om de opnåede fordele vil stå i et rimeligt forhold til omkostningerne. Det skyldes, at de økologiske forskelle mellem sådanne områder på søterritoriet (hvor de har som primært formål at forbedre vilkårene for rastende og overvintrende trækfuglebestande) og på landjorden (hvor de vil skulle have som primært formål at forbedre vilkårene for bestande af såkaldt 'standvildt') er meget store. I projektforslagets delprojekt 4 (Statusundersøgelse over biodiversitet) og delprojekt 5 (Besøgendes oplevelse af forstyrrelse: On-site interviewundersøgelse) vil der blive foretaget en kvalitativ analyse af dyre- og plantelivet i forstyrrede og ikke forstyrrede områder samt en interviewundersøgelse af de besøgendes holdninger til eventuelle indskrænkninger i deres friluftsmuligheder. En diskussion af hvad der vil kunne opnås ved oprettelse af ’jagt- og forstyrrelsesfrie kerneområder’ i det terrestriske miljø, bør gennemføres i den sideløbende forskningspakke ’Vildt & Landskab’.

Skovrejsning og etablering af nationalparker: Projektforslaget har som studieområde netop valgt en af de foreslåede nationalparker (Mols Bjerge) som hovedforsøgsområde. Eventuelle ændringer i friluftsaktiviteten i nærliggende naturområder vil ikke blive belyst, ligesom skovrejsning ikke inddrages. Nærværende projekt giver ikke mulighed for at beskæftige sig med regionale sideeffekter, herunder langsigtede miljøøkonomiske vurderinger. Fokus er søgt holdt på konkrete effekter af konkrete forvaltningstiltag i et konkret område.

 Samlede forstyrrelseseffekter og sårbarhed i naturområder: En systematisk analyse heraf vil givetvis kræve års detaljerede studier. I stedet tager projektforslaget udgangspunkt i de væsentligste forstyrrelseseffekter og en analyse af årsagssammenhænge (delprojekt 4). Dette vil føre frem til nogle overordnede modeller for en mere hensigtsmæssig planlægning og forvaltning. Det skal bemærkes, at rapportens forslag om udarbejdelse af forvaltningsmodeller for flyway-bestande af trækfugle varetages af DMU i parallelt løbende projekter.

 Stisystemer: Udgangspunktet for delprojekt 6 (Effektstudier på biodiversitet) og delprojekt 9 (Slitage af naturgrundlaget uden for stier) har netop været at undersøge effekten af en øget adgang til det åbne land eksemplificeret i de lineære landskabselementer samt fladefærdsel i skovene. Som udgangspunkt er der planlagt undersøgelser af forstyrrelser af småfugle i levende hegn samt slitage på skovbunds-vegetationen. Undersøgelserne er baseret på før og efter registreringer i levende hegn som ikke før har været umiddelbart tilgængelige for besøgende, samt skovarealer uden for stisystemet. Det skal bemærkes, at DMU sideløbende udfører undersøgelser af effekten på vadefugle i forbindelse med udlægning af stisystemer på Tipperne i Ringkøbing Fjord.

 Overvågning af friluftsliv: I projektet gennemføres der overvågning i mindre omfang i undersøgelsesområderne, men der vil ikke i projektforslaget blive taget initiativ til en permanent overvågning af friluftslivet i Danmark. Dette tema behandles indgående i ’Udviklingsprojekt: Fremtidens Friluftslivs-statistik’ ved Skov & Landskab, der pågår sideløbende med nærværende projekt (finaniseret af Skov- og Naturstyrelsen samt Tips- og Lottomidler fra Friluftsrådet).

 Lyst- og fritidsfiskeriets sociologi og praksis: Projektforslaget vil ikke behandle dette tema, da der i udbuddet ikke er udtrykt ønske om fokus på våde habitater. Det foreslåede forskningsfelt synes oplagt at gennemføre som et særskilt projekt.

 Enkeltarters sårbarhed: På baggrund af en foreløbig liste over terrestriske pattedyrs og fugles potentielle følsomhed over for forskellige forstyrrelsestyper er der foretaget følgende valg/fravalg af de foreslåede arter: Krondyr og rådyr undersøges som enkeltarter i forstyrrelsesprojektet i den sideløbende forskningspakke ’Vildt & Landskab’. Rovfugle indgår som delprojekt 7 i nærværende projekt. Selvom tilstedeværelsen af odder og grævling formentlig under visse omstændigheder kan være betinget af bestemte friluftsaktiviteter er en sådan undersøgelse fravalgt i nærværende projekt ud fra den overvejelse, at detaljerede analyser heraf ikke vil kunne gennemføres inden for de tilgængelige økonomiske ressourcer. Grævling indgår i stedet i den overordnede statusanalyse delprojekt 4 (Statusopgørelse over biodiversitet). Problemstillingen omkring biodiversiteten i private kontra offentlige skove indgår delvis i delprojekt 7. Forslaget i Tind & Agger (2003) om udarbejdelse af handlingsplaner for dværgterne og hvidbrystet præstekrave - der er særdeles relevant - indgår ikke i projektforslaget. Udarbejdelsen af sådanne handlingsplaner henligger under Skov- og Naturstyrelsen og amterne.

 Hundes effekter på natur og friluftsliv: Problemstillingen analyseres i forbindelse med delprojekt 5 (Besøgendes oplevelse af forstyrrelse: On-site interviewundersøgelse), medens effekten i forhold til naturen belyses i delprojekt 6 (Effektstudier på biodiversitet).

 Mobilisering af skjult viden og etablering af offentlighed: Institutionerne er opmærksom på, at der eksisterer en værdifuld viden og erfaringer om hvordan man i praksis kan forholde sig til de potentielle eller allerede udfoldede problemer og konflikter. Projektforslaget lægger op til udarbejdelse af et katalog over mulige naturforvaltningsmetoder der relateres til friluftslivet. For at tilgodese ønsket om inddragelse af den ikke umiddelbart tilgængelige viden afholdes et seminar allerede i foråret 2005 med dette sigte. Seminaret er rettet mod forvaltere i såvel styrelser, amter og kommuner samt nøglepersoner i interesseorganisationerne. Et foreløbigt katalog over tiltag udarbejdes og dette gør det muligt at inddrage relevante problemstillinger i de enkelte delprojekter og således få evalueret egnetheden af mulige forvaltningstiltag. Det skal samtidig bemærkes, at der vil blive opbygget et væsentligt samarbejde med arealforvalterne i de konkrete områder der indgår i delprojekterne.

 Friluftslivets oplevelse af friluftslivet: I projektforslaget vil problemstillingen (konflikter, forventninger, motivation, trængsel, kulturelle forskelle m.v.) blive analyseret på baggrund af de on-site interviewundersøgelser som gennemføres i delprojekt 5 og delprojekt 8.

 Det forventes således, at projektet i sammenhæng med parallelt løbende forskningsprogrammer (beskrevet i afsnit 5), vil bidrage til en mere samlet fremstilling af friluftsaktiviteternes effekter på den danske natur. Derudover forsøges det at undersøge mere specifikke og aktuelle problemstillinger med udgangspunkt i nogle udvalgte nøglearter og forstyrrelsestyper. På denne baggrund udarbejdes et katalog over effektive forvaltningsmetoder samt opstilles scenarier for konsekvenserne for natur og friluftsliv af udvalgte forvaltningstiltag.



[1] Se evt. http://www.vildtoglandskab.dk for en nærmere beskrivelse af dette forskningsprogram samt afsnit 5 og appendiks 3.

af HansSidst opdateret 06/06 2006 09:01