Videre til indhold Videre til menunavigation
Forside > Delprojekter > Scenarier for friluftslivets påvirkninger af naturen

Scenarier for friluftslivets påvirkninger af naturen

Formål og baggrund
Areal- og naturplanlægning involverer mange forskellige interessegrupper med vidt forskellige ønsker og mål. Selve planlægningsprocessen er kompleks og problemfyldt, specielt når den involverer mange interessenter. Denne del af projektet har til formål at ¨give bud på de potentielle konsekvenser forskellige interessenters ønsker til anvendelsen af studieområdet har på biodiversitet og naturkvalitet samt de samlede effekter af forvaltningsmæssige tiltag. En scenarieanalyse viser en fremtidig vision for et givent landskab, men det er vigtigt at påpege, at den anvendte metodik ikke har til formål at finde det optimale scenarium (hvis et sådant overhovedet eksisterer); det tænkes snarere anvendt som et konsensussøgende værktøj i planlægningsprocessen og i forbindelse med formidling og visualisering af adgangsregulering.

Scenarierne opbygges på grundlag af den viden, der er indsamlet om forskellige brugergruppers interesser og adfærd og den nuværende fordeling af biodiversitet. Koblingen baseres dels på resultater opnået gennem effektstudierne, dels gennem de korrelationer, der er fundet i statusopgørelsen.

Metode
Den samlede metode (se Skov 2001, Topping et al. 2003) bygger på en suitabilityanalyse (egnethedsanalyse) og involverer følgende trin (hvoraf 1-3 er udført under hhv. statusopgørelse og effektstudier):

  • Biodiversitetsanalyse. Fordelingen af biodiversitetsindikatorer (enkeltarter, diversitet og naturtyper) og de faktorer, der styrer den (data fra delprojekt 4)
  • Brugeranalyse. Analyse af interessent- og brugergrupper, deres målsætning og adfærd (data fra delprojekt 5)
  • Effektstudier. Hvordan påvirkes biodiversiteten af friluftsaktiviteter? (resultater fra delprojekterne 6-9)

I scenarieanalysen kobles disse data og informationer for at få en oversigt over potentielle konflikter i studieområderne mellem biodiversitet og friluftsinteresser. Processen involverer følgende trin:

  • Suitabilityanalyse for biodiversitetsindikatorer (landskabets egnethed for forskellige former for diversitet). Disse kort angiver på en skala fra 0 til 1 hvor de bedste områder findes og genereres på baggrund af data fra statusopgørelsen i delprojekt 4 og anden eksisterende viden om dyr og planters krav til omgivelserne.
  • Suitabilityanalyse for friluftsinteresser (landskabets egnethed for forskellige brugergrupper). For hvert formål bestemmes de kriterier, der skal ligge til grund for udpegning af egnede områder. Det kan f.eks. være afstand til nærmeste p-plads, terrænforhold, vegetationens gennemtrængelighed, etc. Man genererer dernæst kort, der viser landskabets egnethed for det pågældende formål. Disse kort angiver ligeledes på en skala fra 0 til 1 hvor de bedste områder findes.
  • Konfliktanalyse (hvilke konflikter vil der potentielt være og hvor er det muligt at mindske generne ved f.eks. at styre brugeradgangen til området). Da ikke alle typer arealanvendelse er forenelige - man kan f.eks. ikke på samme sted have både fri adgang og samtidig sikre total uforstyrrethed - kan man få et ganske godt billede af mulige konflikter ved at sammenholde sådanne to kort. Modellen kan også bruges til at finde områder, hvor der ingen konflikter er. Sådanne områder vil kunne findes hvor egnetheden for det ene formål er meget høj og samtidig lav for det andet.
  • Konsekvensberegninger (hvad 'koster' de forskellige løsningsmodeller for nauren eller brugergrupperne). Denne viden kan anvendes, når man skal skrive den endelige forvaltningsplan for området. Det er således muligt for de forskellige interessegrupper at tage hensyn til hinanden. Måske kan en planlagt mountain bike bane lægges et andet sted således at man tager hensyn til dyrelivet uden at man derfor hindrer denne brugergruppe i at udfolde sig i området. Man kan ydermere bruge scenarieværktøjet til a beregne det relative tab som en interessent udsættes for ved at vælge en sub-optimal løsning. Koncekvenserne kan bl.a. vurderes vha. den agent-baserede model for besøgende og dyrelivets adfærd udført i forbindelse med projektpakken 'Vild & Landskab'

Videnproduktion og formidling
Scenarieanalyserne er en vigtig del af projektet fordi de sikrer en sammenkobling af de biologiske og brugerrelaterede studier. Derudover skal resultaterne fra analysen bruges direkte i forbindelse med udviklingen af forvaltningskataloget og ved den samlede vurdering af påvirkninger (delprojekt 12). Brug af scenarieanalyser i denne sammenhæng er forholdsvis ny og det planlægges at lave en net-baseret publikation, der i detaljer beskriver de anvendte metoder og deres potentiale for anvendelse i forbindelse med lignende projekter.

af Sandra GentinSidst opdateret 29/11 2006 05:11