Videre til indhold Videre til menunavigation
Forside > Delprojekter > Katalog over naturforvaltningsmetoder

Katalog over naturforvaltningsmetoder

Baggrund og formål

Målet med dette delprojekt er at give en oversigt over naturforvaltningsmetoder, der kan anvendes til løsning og forebyggelse af friluftsaktiviteters eventuelle negative effekter på såvel naturen som på friluftslivet selv.

Naturforvaltning har i stadig større grad til formål at løse en dobbelt mission, der tilsyneladende uvægerligt er i konflikt, nemlig på samme tid at beskytte og bevare natur- og kulturressourcer for fremtidige generationer – såvel som at tilbyde spændende oplevelsesmuligheder af høj kvalitet for nutidens besøgende.

Forvaltere, planlæggere og forskere har længe søgt måder på at håndtere uacceptable effekter af de besøgendes friluftsaktiviteter. Det være sig lige fra trængsel, konflikter mellem besøgende, nedslidning af stier, indvirken på vegetation, dyreliv og vandkvalitet til egentlig vandalisme. Der er behov for en samlet oversigt over mulige forvaltningstiltag der kan medvirke til øget optimering af såvel naturbeskyttelse som benyttelse.

Tind og Agger (2003, s. 151-162) behandler problematikken oversigtligt, og anbefaler at der arbejdes videre med problematikken på en mere systematisk måde.

Det er således målet at kataloget vil være en væsentlig kilde for forvaltere der har identificeret en uacceptabel virkning af friluftslivet på naturressourcerne - eller friluftslivet selv – og ønsker at agere for at eliminere disse. Kun påvirkninger forårsaget af friluftsaktiviteter vil indgå i kataloget. Således behandles f.eks. ikke primærproduktionens mulige påvirkninger.

 Det er målet, at kataloget især skal være forvaltere til hjælp i forbindelse med:

  • At identificere strategier til håndtering af uacceptable virkninger af friluftslivet, og
  • At vælge passende forvaltningstiltag til at afhælpe opståede problemstillinger.

Metode

Ud over den inspiration som rapporten ‘Friluftslivets effekter på naturen i Danmark’ giver i denne sammenhæng, anser vi det for meget væsentligt, at så stor en del som muligt af den ‘skjulte viden’ der findes rundt om i arealforvaltningerne, kommer frem i lyset – hvilket også direkte anbefales af Tind og Agger (2003, s. 151). Derfor vil kontakten til praksis blive højt prioriteret, med indbydelse til ’interessent-seminar’ inden for temaet. Det er målet at deltagerkredsen skal bestå af nøglepersoner inden for dagens naturforvaltning. Det tilstræbes, at der er repræsentanter fra såvel, stat, amt, kommune, private lodsejere, samt interesseorganisationer. Med udgangspunkt i korte oplæg, der fremsendes deltagerne på forhånd, er målet for det første seminar, at opsamle praksisbehov og -viden inden for projektet. Deltagerkredsen anses for at være en oplagt enhed som faglig følgegruppe for det samlede projekt (se også afsnit 6).

 Udarbejdelsen af kataloget baseres således hovedsageligt på:

  • Litteraturstudier
  • Kontakt til praksis (bl.a. i form af seminar)
  • Internationale netværk 

Litteraturstudiet tager sit udgangspunkt i bl.a. Koch og Canger 1986, Hauger 1991, Anderson et al. 1998, Hammit og Cole 1998, Fulton et al. 2000 og Manfredo 2002.

Udarbejdelsen af kataloget vil ske i to faser. Første fase (2005) giver en samlet oversigt over mulige forvaltningstiltag. Denne del danner baggrund for udvælgelsen af forskellige forvaltningstiltag i forbindelse med gennemførelsen af delprojekterne 6 - 9. I anden fase (2007-2008) vil der på baggrund af de erfaringer der indsamles i effektprojekterne bliver foretaget en evaluering af de testede forvaltningstiltag  - ‘best practices’ (denne del er beskrevet kortfattet under delprojekt 11). 

 Produkt/Resultater

Indledningvis indeholder kataloget en beskrivelse af beslutningsprocessen for behandlingen af en opstået negativ effekt af friluftsaktiviteter i naturen. Umiddelbart kan beslutningsprocessen deles op i 5 trin (Anderson et al. 1998):

  • problem erkendelse
  • problem specifikation/beskrivelse
  • valg af forvaltningsstrategi/-metode
  • implementering
  • monitering.

Selve katalogets hovedindhold vil være ovennævnte punkt 3, hvor mulige forvaltningsstrategier/-metoder gennemgåes. Disse strategier/-metoder kan overordnet opdeles i 5 kategorier (Anderson et al. 1998):

1) Fysisk landskabsforvaltning - f.eks. ændringer i stiforløb eller periodiske områdelukning

2) Begrænsning af besøg - f.eks. begrænsning i antal besøgende i bestemte områder

3) Regulering/zonering - f.eks. begrænsning/udvidelse af visse aktiviteter – hunde i snor/hundeskove.

4) Sanktioner - f.eks. trussel om bøder.

5) Uddannelse/information - f.eks. naturvejledning, ‘codes of conduct’ eller oplysningsmateriale.

I forbindelse med beskrivelsen af de enkelte strategier og metoder vil det blive forsøgt at estimere den enkelte metodes relative omkostning for såvel de besøgende som forvaltningen, ligesom effektiviteten af det enkelte forvaltningstiltag bedømmes (jf. også delprojekt 11).


af HansSidst opdateret 28/11 2006 05:36