Statusundersøgelse, friluftsliv

Formål og baggrund


Delprojektet har til formål at undersøge og dokumentere hvordan besøgende i den danske natur oplever forstyrrelse fra andre besøgende, hvordan de oplever dyrelivet samt hvordan de bevæger sig rundt i naturen – på og uden for de etablerede stisystemer.

Registrering af besøgendes oplevelse af forstyrrelse er kompleks. I mange sammenhænge har det vist sig at der ikke er nogen entydig sammenhæng mellem den oplevede grad af forstyrrelse og det aktuelle besøgstryk. Det viser sig bl.a. at oplevelsen af forstyrrelse ofte kan ses i lyset af de besøgendes motivation og forventninger i forbindelse med besøget (Manning 1999). Det viser sig bl.a. også at befolkningens forventninger til forstyrrelse ikke nødvendigvis har sammenhæng med det de oplever når de bliver forstyrret. Således viser undersøgelser fra New Zealand at folk der endnu ikke har mødt mountainbikere i naturen har en relativt mere negativ holdning til dem end folk der rent faktisk har mødet dem (Cessford 2004).

Fra danske undersøgelser ved vi at (tanken om) mødet med andre typer af besøgende (f.eks. mountainbikere og knallerter) virker generelt negativt (Jensen og Koch 1997). Vi ved til gengæld ikke ret meget om hvordan forskellige brugergrupper påvirker hinanden (positivt eller negativt) f.eks. i forbindelse med rutevalg, længden af opholdet osv.

Publikums påvirkning af naturen – hvad enten der er tale om fysisk nedslidning, forstyrrelse af dyrelivet eller sociale påvirkninger – er forbundet med den enkelte besøgendes eller gruppers bevægelsesmønster inden for naturområdet. Det har vist sig at 60 % af besøgende bevæger sig uden for stinettet, men vi ved ikke hvor meget og hvorfor (Jensen, 1998). Samtidigt ved vi at netop adfærd uden for stierne virker særligt forstyrrende for bl.a. rådyr (Olesen et al. 1998). Viden om publikums motivation for valg af konkrete ruter – på eller uden for stinettet - er vigtig i forbindelse med forvaltning, der sigter mod afhjælpning af negative effekter af befolkningens rekreative brug af naturen.

Tidligere studier har vist at besøgende er positive i forhold til naturbeskyttelse. Generelt har brug af informationsmateriale mm. en positiv effekt på befolkningen holdning til forvaltning af naturen - også for så vidt at det kan virke begrænsende for brugen (Jensen, 1998). Der er dog behov for yderligere, konkrete undersøgelser.

På baggrund af delprojektet udvælges de spørgsmål der skal indgå i forbindelse med effektstudierne af forvaltningstiltag (se delprojekt 8). Specielt vil den viden delprojektet skaber om besøgendes adfærd uden for det eksisterende stisystem danne baggrund for et videre studie at dette emne i forbindelse med effektstudierne.


Metode


Delprojektets primære datakilde er interviews med besøgende foretaget direkte i naturen. Ud over at besvare en række spørgsmål bliver respondenterne bedt om at
• indtegne deres rute på et kort (Koch 1984 og Cole og Daniel 2003). Indtegningen af ruten skal omfatte angivelse af rute på og uden for stinettet samt specielle attraktioner ruten evt. er lagt efter samt at
• rangordne en serie kort med kombinerede udsagn om mulige rutevalg i forhold til mødet med andre brugere – en såkaldt ’conjoint stated preference’ (CSP) undersøgelse (Goosen and Langers 1999 og Kemperman et al, 2000). Tilsvarende metoder er under udarbejdelse ved Skov & Landskab i forbindelse med forskningspakken ’Vildt & Landskabs’ projekt 1 ’Dyrelivets betydning for samfundsøkonomien, befolkningen, jordbrugets økonomi og jægerne’.

Et oplæg til spørgeskema findes bagerst i delprojektbeskrivelsen.

  • Spørgeskemaet indeholder følgende typer af spørgsmål:
  • Grunddata; Hvor mange personer i gruppen, hvor kommer man fra, hvor tit har man været i naturen indenfor det seneste kalenderår osv.
  • Om turen; Hvor lang tid har turen varet, hvad har været hovedformål og motivation, hvordan har man transporteret sig rundt i naturen, hvordan valgte man den aktuelle rute.
  • Om valg at lokaliteten; Hvordan fandt man frem til netop denne lokalitet, kunne det have være hvor som helst eller er dette sted specielt, hvor tit kommer den besøgende netop her.
  • Om adfærd uden for stinettet; Hvor, hvor stor en del af turen, hvorfor?
  • Mødet med andre; Andre (typer af) besøgende, dyr, oplevelse af mødet med andre, oplevelse af lokaliteten som øde eller overrendt
  • Syn på foranstaltninger til afhjælpning af forstyrrelse af naturen

Undersøgelsen gennemføres på 10 kampagne-dage fordelt over forår, sommer og efteråret 2005. Da det primære behov er at afdække de besøgendes oplevelse af forstyrrelse er det vigtigt at der udvælges dage med højt besøgstal. Det er således ikke målet at opnå fuld, statistisk repræsentation af årsvariationen. Den enkelte kampagne-dag vil strække sig fra morgen til aften for evt. at kunne dokumentere forholdet mellem oplevelse og aktuelt besøgstryk på forskellige tider af dagen.

Undersøgelsen gennemføres på tre lokaliteter. Dels 2 i Nationalpark Mols Bjerge - f.eks. Hestehaven og i selve bjergene og dels ét i et bynært område.

For at kunne sammenholde respondenternes oplevelse af forstyrrelse med de aktuelle besøgstryk i de undersøgte områder opsættes en række automatiske tællestationer på centrale steder. Tællestationerne vil være i permanent aktion i forbindelse med hele projektperiodens dataindsamling (2005-2007) og vil på den måde kunne anvendes dels i forbindelse med vurdering af dyrelivets reaktioner, dels ændringer i brugeradfærd i forbindelse med etablering af forvaltningstiltag (se under effektstudierne: Delprojekt 6 – 9).

af adminSidst opdateret 31/10 2006 07:30