Slitage af skovbunden

Formål og baggrund


60 % af de besøgende i den danske natur oplyser at de i løbet af deres sidste besøg har bevæget sig uden for det officielle stinet (Jensen, 1998). Specielt i de bynære - og dermed meget besøgte – naturområder oplever man særdeles ofte at der i forskellig grad dannes uformelle spor. Disse spor bærer ofte præg af at være dannet ud fra forskellige typer af aktiviteter (Liddle 1997). Således fremstår spor dannet af gående/løbere, mountainbikere og ryttere forskelligt og kan ofte rent intuitivt genkendes som sådan.

Den eksisterende viden om hvor stort et besøgstryk der skal til for at sådanne spor dannes af de forskellige aktvitetsgrupper er relativt lille. Der vides heller ikke ret meget om i hvilken grad forskellige naturtyper, på forskellige jordbundstyper, påvirkes. I udlandet er slitage bl.a. undersøgt i forbindelse med campering i uforstyrrede naturtyper (Cole og Montz 2004) og i forbindelse med stidannelser (Cole og Bayfield 1993 og Cole og Monz 2002). I Danmark har emnet været berørt af Jensen (1997) der bl.a. giver bud på den praktiske implementering af forsøg i danske skove.

I mange tilfælde vil man for at stoppe en eventuel negativ effekt af dannelse af uformelle spor forsøge sig med afspærring. Hvor lang uforstyrret tid der skal til for at regenerere skovbunden eller naturgrundlaget mangler systematisk dokumentation.
Det er derfor delprojektets formål at dokumentere forskellige typer og grader af brugseffekt på forskellige typer naturgrundlag. Samtidigt undersøges den hastighed hvormed naturgrundlaget regenereres efter endt slitage.
Metode

Det er delprojektets mål at undersøge forskellige aktivitetsgruppers påvirkning, ved forskellige grader af aktivitetstryk, uden for de formelle stier gennem et kalenderår. Som aktivitetsgrupper undersøges gående, løbere og mountainbikere. For at undersøge forskellige naturtyper/jordbundsforhold gennemføres forsøget
a) i en bevoksning på fed jord,
b) i en bevokning på let sandjord og
c) på en lysåben naturtyper, f.eks. et græsbevokset overdrev

Samtidigt undersøges regenerationshastigheden 2-3 år efter endt slitage.

I samarbejde med lokaladministrationen – f.eks. skovdistrikterne – udvælges tre lokaliteter svarende til de ønskede naturtyper. Lokaliteterne skal på forhånd være umærkede af publikumsaktiviteter. På hver lokalitet afmærkes tre ruter svarende til illustrationen nedenfor. Én rute til hver af undersøgelsens tre aktivitetsgrupper – løbende, gående og moutainbikere. Ruterne bør, så vidt det er muligt anlægges så de krydser hen over en bakkekam, således at der bliver mulighed for at registrere slitagen både ved op- og nedadgående bevægelse. Ved valg af lokaliteter skal der også tages hensyn til hvor tilgængeligt stedet er for de involverede medarbejdere.

Ved ruterne opsættes diskrete skilte med oplysning til de øvrige naturgæster om undersøgelsen og en henstilling om ikke at benytte de udlagte spor.

Hver anden uge gennem et kalenderår gennemløbes, -gåes, og -cykles ruterne i de mønstre der er angivet i illustrationen. Således vil slitagen svare til 1, 2 og 4 ugentlig passager samt 1 og 2 daglige. I følge Cole og Bayfield (1993) forekommer der normalt allerede registrérbare effekter ved mindre end 25 passager.

Efter hvert ugentlig gennemløb registreres og fotograferes ruten på de angivne punkter. Et oplæg til en registreringsform er angivet nedenfor. Formularen er tilpasset efter Cole og Bayfield (1993). Sideløbende med de ugentlige registreringer vil jordens komprimeringsgrad blive målt én gang om måneden vha. en Troxler overflade Isotopsonde, der allerede findes ved Skov & Landskab (Randrup og Lichter 2001).

Kode Tekst
1 Ingen synlig effekt
2 Sporet er synligt
3 Jorden i bunden af sporet er synlig
4 Jorden i bunden af sporet er ’opkørt’
5 Der er tegn på sekundær erosion

Efter slitagen gennem det første kalenderår lades ruterne i fred. Én gang månedligt det næste 1 (eller 2) år besøges de, hvor fotografering og registreringen gentages.
Videnproduktion og formidling

Projektet vil resultere i en beskrivelse af hvordan uformelle stier udvikler sig over tid, ved forskellige aktivitetstyper og på forskellige naturtyper. Resultaterne vil blive illustreret med udvalgte billeder fra forsøget.

Anden del af projektet vil på samme måde dokumentere regenerationsprocessen.

Projektets resultater kan bl.a. bruges i forbindelse med vurdering af
• hvor mange passager en given naturtype kan tåle uden for det eksisterende stinet, før der dannes uformelle stier
• hvor mange passager af en given aktivitetstype der har dannet en given uformel sti. Således kan man ved visuel vurdering i felten kunne få en indikation af graden af anvendelse
• hvor lang tid regeneration vil tage efter ophørt slitage af en hvis grad

Delprojektets resultater vil endvidere indgå i grundlaget for opbygningen af den agent-baserede model for besøgendes og dyrs adfærd, udført som en del af projekt 2, under forskningspakken ’Vildt & Landskab’.

af adminSidst opdateret 31/10 2006 07:31